Anmeldelser
HAVFRUE PÅ LAND
Hanne Hansen:
Havfrue på Land - Haiku.
Attika, 2010. Hanne Hansen er et kendt navn i den danske haikudigtnings verden. Denne bog er hendes 5. digtsamling, og i 2003 har hun skrevet en vejledning i at skrive haiku. Hertil kommer at Hanne Hansen har startet Dansk Forfatterforenings Haikugruppe. Desuden har hun en række internationale erfaringer, har medvirket ved udenlandske haiku-festivals og -møder og skrevet bidrag til internationale publikationer.
Havfruen springer straks i øjnene, både på grund af titlen, og fordi et foto af Anne Marie Carl-Nilsens havfrue-skulptur udgør bogens forside.
Havfruen symboliserer bl.a. det lokkende i forhold til følelser og seksualitet, altså til ”noget farligt” - f.eks. også havet - jvnf. eventyr og myter. Så det er et meget stærkt billede at vælge.
Men, som vi får at vide i forordet, så optræder havfruen kun i to af samlin-gens digte.
Hanne Hansen begrunder sit valg af titel med at ”processen med omdannelsen af bevidsthedens masse til haikuets strenge form svarer til havfruens skiften af element fra det flydende til det faste”.
Det gælder vel principielt for de fleste kunstneriske processer, kunne man indvende, men havfruetemaet har måske på en mere latent måde været del af forfatterens personlige proces.
Vi er tæt på naturen og dens årstider i Hanne Hansens nye digtsamling. Og den er skrevet med - og taler til - mange sanser. Det fornemmes i passager som:”en tunge af sne skrider fra det varme tag” eller ”tangens mørke lugt” eller ”gelé i hånden” (om vandmænd).
Det er ”rigtig haiku” med meget nærvær og mange små impressionistiske totaloplevelser.
Ind imellem kan det være så elementært og så intenst, at jeg kan komme i tvivl om, om det er forfatteren eller mig, læseren, der ser og oplever.
Ved første øjekast fremstår digtene som udelukkende knyttet til det konkret hverdagslige - men når man nærlæser, fremkommer også mere eksistentiel-le tematiseringer. De to tilgange flettes sammen i et mønster som bliver bå-de vemodigt og opløftende. Denne blanding af underbevidsthed og hver-dagsbevidsthed er måske netop noget som kan føre tanken hen på havfrue-motivet.
På sin egen stille måde går den lille bog til hjertet, og den fortjener at blive læst. Og læst igen.
Ida Hamre
HaikuDanmark.dk
Anmeldelser
Hanne Hansen
Fuldmånen lyser
Forlaget Net-Bog-Klubben, 1998
81 sider
Man kan ikke sige haiku i dette land uden at sige Hanne Hansen.
Hanne skrev haiku før ret mange andre i Danmark. Hun var meget tidlig ude med sin første samling. 1998 står der i kolofonen. Det må da vist være den første haikusamling i Danmark i traditionel klassisk forstand.
Man kan heller ikke sige Hanne Hansen uden at sige haiku.
Hanne Hansen er haikudigteren par excellence. Har i hele sit digteriske virke udelukkende skrevet haiku. Ligesom hun er grundigt inde i historien om haiku i dets hjemland Japan. Haiku skrives den dag i dag af mere end 100.000 japanere. Hun har besøgt Japan og har her studeret haiku hos de store mestre i haikudigtningens ædle kunst, mestre som Japan også har den dag i dag.
Hun er ligeledes velorienteret om, hvad der foregår i den angloamerikanske del af verden, hvor haiku nyder stor udbredelse. Hendes kendskab til haiku og beslægtede genrer er i det hele taget formidabel. Er man i tvivl om dette og hint går man til hende.
Hanne Hansens første haikusamling ”Fuldmånen lyser” har som sagt mere end 10 år bag sig. Allerede i den første samling er hun en flyvefærdig haikudigter. Selvom hun naturligvis har udviklet sig i årene siden debuten. Dette manifesteret i 4 samlinger, Derforuden har hun medvirket i en række antologier inden- som udenlands og med utallige haiku publiceret i netsammenhæng. I øvrigt har hun skrevet om haiku i en række tidsskrifter og antologier.
Hanne er i ”Fuldmånen lyser” ikke den store eksperimentator. Det vil hun sikkert også ha' sig frabedt at blive betegnet som. Hanne er meget optaget af netop traditionen og hvordan den kan udvikles uden at betegnelsen haiku bliver helt udvandet. Det er alligevel overraskende for mig, der sidder med samlingen i hænderne for første gang her i 2009, at se hvordan hun bevæger sig ud i områder hvor haikuet i traditionel forstand ikke bevæger sig.
Digtsamlingen består af 12 dele med en række haiku i hver del. Her er overskrifter som ”Sommerhaiku”, ”En efterårscyklus”, ”Efterår”, ”Sortedams Søen”, overskrifter på afsnit som enhver haikudigter med respekt for sig selv kender til. Men så kommer der indimellem afsnit som ”Tømmermænd”, ”Pladsangst” og ”Stenskoven”, i disse dele afviger digtene, ikke i form, men i indhold. Og ofte mangler et stykke konkret natur, som ellers er det traditionelle klas-siske haikus trofaste følgesvend. F.eks. i indledningsdigtet til ”Tømmermænd” der lyder som følger:
Endnu husker jeg
Alt for godt kærtegnene
Hengivenheden
Her er noget andet på spil end i det traditionelle haiku. Et fint smertefuldt lille digt. Her er vi langt ovre i en sidegren til haikuet: senryu’en. Flere haiku i samlingen har et lignende tema: Mistet kærlighed, smerte, tab.
Se f.eks. følgende haiku:
Savnet gror langsomt
Din veninde i røret
Du er der ikke
Et mere traditionelt, men fint lille haiku, med mindelser til Bashos haiku om ”frøen i dammen – plask”, er følgende:
En snegl på vejen
Chaufføren i lastbilen
Ser den ikke
Krasch
Et andet parallelt haiku, også fra indledningsafsnittet ”Sommerhaiku” er:
Værelsets mørke
En summende, vågen flue
Lampens lysskær
Klask
Og denne:
Frokost ved stranden
Små bølger mod stenene
Lyn på himlen
Brag
I øvrigt de eneste tre digte i samlingen der bryder med den 3 liniede form. Om det er en ombrydningsfejl fra forlaget eller det er bevidst fra forfatterens side, skal jeg lade være usagt. De 17 stavelser er i hvert fald næsten intakte i samlingen.
En af de helt traditionelle er:
Midsommer aften
En rund rødglødende sol
Smygende tåge
Et stemningsmættet statement, med det lidt overraskende udtryk - smygende. Men det er jo rigtigt. For dem der har prøvet at stå i opdukkende tåge, vil det være helt selvfølgeligt at føle, at den netop smyger sig om en.
Ligesom det helt traditionelle naturhaiku fra afsnittet ”Stavanger” fint tegner landskabet:
Små marker adskilte
Af stenhegn og grå graner
Hældende mod øst.
Og til sidst et af mine yndlingshaiku fra samlingen:
Ansigtets streger
Som billedhuggerens værk
Sten i balance
Her bliver billedet forbavsende vendt på hovedet. Det er fint set og skildret.
”Fuldmånen lyser” er stadig værd at læse, selvom den har 10 års fødselsdag. En række af digtene er smukt sansede. Den være hermed anbefalet.
NB: Kan formentlig skaffes gennem forfatteren, eller i hvert fald lånes på biblioteket
Ole Bundgaard
HaikuDanmark.dk
Anmeldelser
Hanne Hansen
Mountains on the Moon.
Haiku. Hub Editions, Spalding, UK, upagineret, 2011.
ISBN 978-1-903746-90-5
Hanne Hansen har udgivet en samling haiku-digte på engelsk, på det engelske forlag, Hub Editions i dette forlags Hub Haiku Series, redigeret og udgivet af Colin Blundell. Bogen er i lommeformat og, som der står, handmade. Den rummer 52 haiku-digte, det svarer til et digt pr. uge, selvom de ikke ser ud til slavisk at følge året uge for uge, men bogens forløb bevæger sig gennem årstiderne fra forår til vinter; igen ikke i en pedantisk fordeling, men bevægelsen
er der.
I et forord meddeler Hanne Hansen, at digtene har været publiceret tidligere, især i de to haiku-tidsskrifter, Blithe Spirit og Haiku International, så bogens opbygning skyldes redak-tionsarbejdets udvælgelse.
Digtene er tydeligt bundet til det oplevende jeg, som bevæger sig i byen såvel som på landet. Også i bjergegne, men bjergene er konkret sansede, det er ikke bjerge som abstraktion eller symbol. Som det ærkebymenneske jeg er, synes jeg, det er dejligt med de mange bydigte. Generelt er der tale om sansinger, tolkninger af situationer, iagttagelser, oplevelser, indlevelse. I byrummet bringes naturen frem ved lugte, solstrejf eller her, som en konstatering af det glo-bale forbrugersamfunds fremmedgørelse:
All year round berries
In all the supermarkets
No need to pick them
Af og til kan de næsten stedfæstes, her som området omkring Hovedbanegården i København, hvad det naturligvis ikke behøver være:
Street prostitutes
From many foreign countries
Bad for business
Men det kan også være af næsten privat-personlig karakter:
Autumn vacation
No invitation from him
Hard at studying
Eller privatbiografisk, der dog ligesom den foregående godt kan læses alment, dvs. det er løftet ud af det egentligt private:
An unfulfilled wish
Wanting to take care of her
My insane sister
Den enkelte situation eller iattagelse hænger hele tiden sammen, enten ved jeg´ets overve-jelser eller sansninger, ved aktørerne, eller naturens ændringer. Så selvom korte haikudigte naturligvis giver fragmenter af en verden, er det ikke fragmenterede haikuer. Man føler en
tryg varme ved læsningen.
Helge Krarup